Masser af aktiviteter i Limfjordslandet i efteråret

Imens priserne stiger på mange ting i Danmark, behøver hyggelige efterårsaktiviteter i Limfjords-landet ikke koste en krone. Her finder du nemlig mange gratis og prisvenlige aktiviteter, der bare venter på at blive udforsket. Områdets turisme- og oplevelsesaktører er klar med en masse spæn-dende oplevelser, og det hele boomer hen over efterårsferien med masser af (u)hyggelige ople-velser.

I løbet af den næste uges tid er der intet mindre end 88 begivenheder på Destination Limfjordens begivenhedside. Siden favner alt fra kultur og kunst til børne-, musik og naturoplevelser i både Skive, Struer og Morsø kommune. Derudover har handelsstandsforeningerne også gjort klar til efterårets indtog, hvor specielt Nykøbing Mors oser af uhygge med græskar-mennesker og kæmpe edderkop-per.

Limfjordslandet går en festlig weekend i møde, når områdets lokale råvarer virkelig kommer i fokus. Her vil der både være en kæmpe fejring af skaldyrene fra fjorden til Østers- og Muslingepremieren på havnen i Nykøbing, og Rødding Æblefest vil blive afholdt med forskellige konkurrencer, foredrage og smagning af tonsvis af forskellige æblesorter. Tag med ud og oplev stemningen, som er helt gratis at opleve. Der er begge steder mulighed for at tilkøbe billetter til ekstra arrangementer på festda-gene.

Derudover er efteråret generelt et godt tidspunkt at tage på sanketure, og Limfjordsområdet har mange gode sanke-områder som f.eks. Legindbjerg eller Sindbjerg. På Destination Limfjordens hjemmeside findes der vejledning til steder, som er et besøg værd.

Destination Limfjordens direktør Kristina L. Schjøtt fortæller. ”Noget af det bedste ved Limfjordslan-det er helt klar den skønne natur, som er oplagt til en masse dejlige vandre- og cykelture. Specielt her i efteråret får man en helt anden oplevelse, nu hvor bladene skifter farver. Dertil har et yderst passioneret turismeerhverv virkelig gjort meget i år for at give lokalbefolkningen og turister gode tilbud, så alle kan få en fantastisk oplevelse i Limfjordslandet.”

Limfjordslandet huser Jeppe Årkjærs smukke kunstnerhjem i Jenle, Midt- og Vestjyllands Jernbane-museum og Hjerl Hede. I efterårsferien kan man også komme på sælsafari med Jyllandsakvariet, på krea-værksted ved Event4U, lær og leg om lyd på B&O museet, være geolog for en dag i moleret på Mors eller Fur og meget mere.

I slutning af uge 42 begynder det meste af området at spørge og uhyggelige oplevelser begynder at spire. Indtil videre melder Spøttrup Borg og Det Gamle Jernstøberi om foruroligende lyde og bevæ-gelser. Så tør du at besøge disse steder?

Der vil i hvert fald være mange (u)hyggelige oplevelser at finde til efterårsferien. Få det fulde over-blik på Destination Limfjordens hjemmeside under siden ”Begivenheder”.

Foto: Pressefoto

Forfatter
Top