Hvis man er vild med Kim Larsen er der al mulig grund til at slå et smut forbi byparken Christiansgave i Thisted, når kopibandet Masser af Succes giver koncert søndag den 12. september.
Med en forsanger, hvis stemme der ligger så tæt op ad den folkekære trubadur, at det til tider kan være svært at skelne, garanteres der for en helt unik oplevelse for publikum.
Masser Af Succes er, som navnet antyder, en hyldest til et af Danmarks største rockorkestre og ikke mindst en hyldest til vores berømte nationalskjald Kim Larsen.
Der er gratis entre og der kan lejes en stol for 10 kr.
Koncerten starter kl. 15.00, der er adgang fra 14.00.
Det er Vi Elsker Thy, der i samarbejde med KulturRummet og med støtte fra Thisted Kommune og en lang række lokale sponsorer, sikrer ”Søndags Sommersjov” over hele Thy.