McDonald’s åbner i Nykøbing

Snart behøver morsingboerne ikke længere forlade øen når trangen til en Happy Meal eller Big Mac bliver for stor.

Fra december åbner McDonald’s nemlig en restaurant på Vester Fald i Nykøbing. Det erfarer Nordjyske, selvom fastfood-giganten endnu ikke har bekræftet planerne.

Morsø Kommunes udvalg for teknik og miljø har tidligere i dag givet dispensation til, at den kommende McDonald’s-restaurant kan rejse en 28 meter høj pylon med det velkendte gule M-logo.

Visualisering: Morsø Kommune

Forvaltningen for Teknik og Miljøs har vurderet, at en pylon på 28 meter i højden vil indordne sig Nykøbings kontur, og derfor ikke være overskyggende i forhold til byens andre signifikante bebyggelser.

– Med 28 meter indlejrer pylonen sig desuden under den bagvedliggende trægrænse i forhold til byen, står der i forvaltningens indstilling til udvalget.

I forbindelse med ansøgningen til at opstille pylonen blev de nærmeste naboer spurgt. Kun Mikael Houe og Kristian Odgaard, der er ved at bygge et nyt bilhus i samme område, vendte tilbage med høringsvar, som dog ikke gav anledning til grus i maskineriet for McDonald’s:

– Ingen indvendinger herfra. Vi glæder os til at byde velkommen til vores nye naboer, skriver de.

Foto: McDonald’s Danmark ApS

Forfatter

Related posts

Top