I slutningen af marts optrådte 22-årige Martin Dinitzen fra Koldby og 23-årige Dennis Kristensen fra Snedsted, der til sammen udgør MD Duo, for beboerne på Plejecenter Kristianslyst i Thisted.
Her spillede de tre minikoncerter og bragte både smil og glæde til de isolerede beboere.
Efterfølgende flød deres facebook-side nærmest over af positive tilkendegivelser, og der lød en stor tak og respekt for deres tiltag.
– Vi fik en masse henvendelser fra udviklingshæmmede og plejehjemsbeboere, som føler sig ensomme og har en meget grå hverdag. Derfor valgte vi at lave en corona-turné – så endnu flere mennesker kan nyde godt af musikkens glæde, lyder det fra MD Duo.
Efterfølgende blev der stablet en lille konkurrence på benene hvor der blev udloddet 6 gratis mininkoncerter.
Nu er vinderne fundet, og turneplanen ser derfor ud som følger:
Mandag den 13. april
Friplejehjem Bedsted kl. 10
Bostedet Limfjorden, Hurup kl. 12
Boenheden Bjergbo, Thisted kl. 14
Tirsdag den 14. april
Bostedet Drengshøj, Thisted kl. 10
Boenheden Højtoftevej 64, Thisted kl. 12
Solgården, Hundborg kl 14
– Det bliver samme koncept som sidst hvor vi står udenfor, og publikum står på sikker behørig afstand. I så presset en periode med corona, er det vigtig at vi holder sammen. Vi kan ihvertfald bidrage med at spille musik for dem i nød. Og vi ved det betyder en verden til forskel, slutter duoen.
LÆS OGSÅ:
Foto: MD Duo