Medborgerhus i Frøslev får 768.000 kroner i støtte

En lang række projekter over hele landet fik i går positivt svar på deres ansøgninger til Indenrigs- og Boligministeriets Landdistriktspulje med tilsagn om støtte.

Torsdag omtalte vi her på siden flere projekter i Thy, som til sammen får 1,3 millioner kroner i støtte. Der er tale om kystterrasserne i Lildstrand, et nyt køkken i Vandet Sognegård og en lege- og aktivitetsplads til Grundejerforeningen Kjærgården.

Men faktisk har også et projekt på Mors opnået tilsagn om støtte.

Fra puljen gives der 768.454 kroner til Medborgerhuset Frøslev Skole. Pengene skal bruges på at lave et medborgerhus, som kan rumme mange foreninger og erhvervsdrivende.

Når projektet er fuldt realiseret, vil medborgerhuset om dagen huse iværksættere og små selvstændige erhvervsdrivende som har deres eget skrivebord, AV-rum med mulighed for seminarer og frokostkøkken.

Derudover vil den lokale børnehave og dagpleje have mulighed for at bruge det udendørs fællesarealer og brugerbibliotek.

LÆS OGSÅ:

1,3 mio. kr. i støtte til tre projekter i Thy

 

Foto: Google Maps

Forfatter

Related posts

Top