Medier tager lige så meget af vores tid som fast arbejde

Senere på måneden offentliggøres rapporten ”Medieudviklingen 2018”, som tegner et samlet billede af, hvordan vi danskere har det med vores medier lige nu.

Rapporten konstaterer blandt andet, at en danskers medieforbrug i 2018 gennemsnitligt var syv timer og 16 minutter om dagen, altså lige en smule mindre end arbejdstiden for dem, der har et almindeligt, fast fuldstidsjob. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Og selvom det kan lyde af meget, er der faktisk tale om et fald fra det hidtidige højdepunkt, som var syv timer og 49 minutter i 2016.

– Det er stadig temmelig meget tid, vi bruger på medier, og faktisk ligger det samlede medieforbrug temmelig stabilt. Vi mennesker har ikke ændret os, og vores ønske om at blive underholdt af medier er forholdsvis konstant. Men teknologien kommer hele tiden med nogle nye muligheder, som over tid skaber nogle forskydninger i vores vaner, siger Dennis Christensen, leder af DR Medieforskning og medforfatter til rapporten

Forfatter
Top