Kan antal medlemmer af folkekirken i en bestemt kommune virkelig være med til at forklare, hvorfor nogle kommuner klarer sig bedre end andre på en række parametre?

Det kan det faktisk godt, mener blandt andre forskningschef i den liberale tænketank Cepos, Henrik Christoffersen, der har været med til at undersøge, hvorfor de danske kommuner placerer sig, som de gør, i en analyse foretaget af Økonomi- og Indenrigsministeriets nye benchmarking-enhed tidligere i år. Det skriver Kristeligt Dagblad.

I analysen er kommunerne opstillet efter, hvor godt de klarer sig, når det kommer til blandt andet at få de unge til at afslutte en ungdomsuddannelse og holde sygefraværet nede hos pædagoger, lærere og social- og sundhedspersonale. Her ligger de nord- og vestjyske kommuner i toppen, mens man finder store byer som København og Aarhus markant længere nede ad listen.

Ikke tilfældigt
At rangordenen ser sådan ud, er ikke helt tilfældigt, mener nogle, og her kommer folkekirkemedlemmerne ind i billedet.

– Der er en statistisk sammenhæng mellem antal medlemmer af folkekirken og for eksempel mængden af sygefravær. Det er de samme mennesker, som er medlemmer af folkekirken, der har et lavt sygefravær, forklarer Henrik Christoffersen, der ikke selv havde gættet på folkekirken som det allerførste i forklaringen bag kommunernes placering.

– Ved første blik var der nogle kommuner, der bare så ud til at gøre det godt, og andre, der klarede det knap så godt, men ved nærmere eftersyn tegnede der sig et tydeligt regionalt mønster, som måske kunne skyldes nogle bestemte værdier og normer i de områder. Det nærmeste, vi kunne komme på at måle noget, der ellers ikke kan måles med et målebånd, var ved at kigge på folkekirken, siger Henrik Christoffersen om folkekirken, som viste sig at have en reel forklaringsgrad.

– Noget af det, der har optaget os, er sygefravær. Her får vi et ganske stærkt fingerpeg om, at det handler om noget dybere. Mennesker lever på forskellig vis og med forskellige værdier, og det skaber også forskellige samfunds-mæssige udtryk. Vi kan lave nok så mange regler for vores arbejdstid og have en masse standarder, men værdier og normer er afgørende for samfundets måde at køre på, siger han.

Niels Kærgård, professor emeritus ved institut for fødevare- og ressourceøkonomi på Københavns Universitet, kalder analysen ”interessant”.

– Det er interessant at overveje, hvad der bestemmer folks adfærd. Måske spiller moral og tillid en central rolle, og måske kan det have noget med religion at gøre. Det kan sagtens være tilfældet, siger Niels Kærgård.