Mere barsel til industriens fædre kan sprede sig til andre områder

Søndag blev Dansk Industri (DI) og CO-Industri enige om en overenskomst, der sikrer, at mænd nu får tre ugers ekstra øremærket barsel. Således når de op på otte ugers øremærket barsel med løn.

Ifølge Laust Høgedahl, lektor på Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet med speciale i arbejdsmarked, er der tale om et markant resultat.

Det kan, forudser han, inspirere forhandlere i fremtidige overenskomstaftaler på andre områder. Han kalder industriområdet for “gennembrudsoverenskomsten”.

I alt får ansatte i industrien fremover 16 ugers barselsorlov med løn. Otte af ugerne øremærkes altså til mænd, mens fem øremærkes til kvinder. De sidste tre uger må forældrene dele imellem sig.

Tidligere fik ansatte kun 13 uger i alt.

/Ritzau/

Forfatter

Related posts

Top