Mere hjemmearbejde kan give gevinster for 14 milliarder

Under coronakrisen er flere lønmodtagere begyndt at arbejde hjemme.

På den anden side af coronakrisen vil der være penge at spare for samfundet, hvis flere bliver ved med at have mere hjemmearbejde. Det viser en analyse fra interesseorganisationen Dansk Erhverv.

Analysen tager udgangspunkt i, at alle lønmodtagere, der har mulighed for det, får en dags ekstra hjemmearbejde sammenlignet med før coronakrisen. Det vil ifølge Dansk Erhverv kunne give gevinster for 14,2 milliarder kroner om året.

Ifølge Poul Noer, der er chefkonsulent på it- og teleområdet i Dansk Erhverv, er det især på transportområdet, at der vil kunne hentes besparelser.

– Vi er kommet frem til, at folk har en gennemsnitlig køretid på 52 minutter om dagen til og fra arbejde. Og hvis alle dem, der kan, bare tager en hjemmearbejdsdag mere om ugen end før coronakrisen, så sparer de rigtig meget både i forhold til tid, men også i forhold til omkostningerne til trafik, siger Poul Noer.

/ritzau/

Forfatter

Related posts

Top