For at sikre mere konkurrence og mest mulig sundhed for skattekronerne har regionsrådet besluttet, at Region Midtjylland fra starten af 2021 selv vil drive alle akutlægebiler og knap en tredjedel af regionens ambulancer.
De resterende 70 % eller hvad der svarer til 48 ambulancer, bliver sammen med den liggende/hvilende sygetransport derimod sendt i offentligt udbud. Det besluttede regionsrådet i Region Midtjylland onsdag.
I forbindelse med udbuddet bliver der oprettet 13 regionale ambulancebaser, som bliver stillet til rådighed for leverandørerne. Dermed slipper nye leverandører for store anlægsinvesteringer, og de får lettere ved at byde ind på opgaven.
Leverandørskiftet får ikke betydning for patienterne, fordi der hverken bliver ændret på servicemål eller responstider.
Foto: Niels Aage Skovbo