‘Nogle gange vågner jeg fra en drøm, og jeg ved ikke, om jeg er hos min kone eller i Irak… Og så ved jeg, at jeg skal ud med detektoren…’

Sådan siger en dansk veteran med diagnosen PTSD efter deltagelse i internationale missioner til blandt andet Irak, Bosnien og Kosovo. Han er én blandt en voksende gruppe danske veteraner, som bruger amatørarkæologi og metaldetektoren som værktøj i kampen mod PTSD og andre mén efter udsendelse.

Med metaldetektoren i hånden og i deres søgning efter Danefæ oplever de danske veteraner, at de igen kan bidrage til samfundet, blive del af meningsfulde fællesskaber med andre veteraner og hobbyarkæologer og finde ro for tankemylder. 

Amatørarkæologi og særligt det at søge efter fortiden med metaldetektorer bliver mere og mere populært. Hver dag bidrager amatørarkæologer med opsigtsvækkende fund i dansk arkæologi. Flere fund har været med til at omskrive Danmarkshistorien. Men det er ikke kun arkæologiske fund, som detektorførerne finder. Mange af dem finder også veje til psykisk bedring. Som nyere forskning peger på, kan arkæologi generelt og metaldetektor-arkæologien specifikt være sundhedsfremmende.

Danmark har fået sit eget introduktionsprogram for psykisk skadede krigsveteraner
Faktisk er flere initiativer og forskningsindsatser, specielt i Storbritannien og USA skabt for at inddrage netop skadede krigsveteraner i arkæologiske aktiviteter. Og også Danmark har fået sit eget introduktionsprogram, der hedder VETEKTOR BUDDY. Programmet udlåner veteranerne det nødvendige gear, og erfarne detektorførere hjælper veteraner ind i hobbyen som deres mentorer.

Men hvorfor er metaldetektorhobbyen særligt givende for psykisk skadede veteraner?
”Der er et overlap mellem de intellektuelle, tekniske og praktiske kompetencer, som veteranerne er blevet trænet i deres tid i forsvaret, og så de færdigheder, man skal bruge som detektorfører,” fortæller Aja Smith, som er projektleder for VETEKTOR BUDDY.

Derudover er der et overlap mellem de værdier og aspirationer, som førte de unge mennesker ind i forsvaret i første omgang, og så de værdier og det større formål, som hobbyen bygger på og føder ind i.

”Før kæmpede de for at forsvare Danmark – nu er de med til at sikre den danske kulturarv. At kunne bidrage til et større formål af national- og kulturhistorisk værdi, er vigtigt for veteranerne,” fortæller Aja Smith.

Frivillige mentorer, fællesskaberne og styrket selvtillid
Men programmet handler ikke kun om arkæologi – selvom det er helt centralt for både veteraner og mentorer. Programmet handler også om at opleve, at man er del af et fællesskab, og at andre mennesker er interesserede i én for det menneske, man er.

De mindre og større fællesskaber, der skabes imellem mentorer og veteraner i lokale grupper og de frivillige mentorer spiller en afgørende for veteraners bedring.

Men mange af veterandeltagerne finder efterhånden også deres egne marker, taler med lodsejere og invitere måske endda andre i programmet med ud at søge på egne marker. De søger selv viden om lokalhistoriske begivenheder og finder kort i arkiverne. Og de oplever generelt, at de færdigheder, de trænede som soldater igen bliver relevante. Og alt dette giver mange veteraner ikke kun en følelse af meningsfuldhed, men også styrket selvtillid.

”Veteraner er super gode detektorfører – de har som hovedregel en virkelig god terrænforståelse, er gode til at håndtere teknisk gear og er trænet til at arbejde struktureret. I programmet oplever vi veteranerne som ressourcestærke mennesker, der er blevet ramt af ekstraordinært svære oplevelser og derfor helt naturligt har forskellige efterreaktioner. Det er der plads til – masser af plads,” fortæller Aja Smith.

Kilde : Aarhus Universitet
Foto : Allan Faurskov for Aarhus Universitet