Når Socialdemokratiets formand idag besøger Sygeplejeskolen i Thisted vil hun fortælle mere om det velfærdsudspil hun præsenterede tidligere på ugen.
Udspillet tæller bl.a. en velfærdslov, der skal sikre, at det offentlige forbrug på ældre og børn automatisk følger udviklingen i antallet af ældre og børn.
Andre tiltag er flere pædagoger, mere hjemmehjælp, 1.000 flere sygeplejersker og en fjernelse af uddannelsesloftet samt omprioriteringsbidraget, der årligt fjerner to procent af budgettet for uddannelser.
Samtidig vil Socialdemokratiet have læger under uddannelse et halvt år længere i almen praksis og tvinge nyuddannede læger til at være et halvt år i praksis et sted med lægemangel.
– Det er et stort problem, at flere får længere og længere til en læge. Derfor må vi uddanne flere læger. Og så må vi bede nyuddannede læger om en tjenestepligt steder, hvor der mangler læger, sagde Mette Frederiksen forleden.
Konstruktivt S-forslag om at omlægge hoveduddannelsen for at løse lægemanglen. Kæden hopper dog helt af, når @Spolitik fastholder tjenestepligten. Det er en både dyr og dårlig løsning. Vi ser frem til at diskutere konstruktive løsninger, der faktisk løser problemet. #fv19 #dkpol
— Yngre Læger (@YngreLaeger) May 13, 2019
/Ritzau/
LÆS OGSÅ:
Foto: Pressefoto