Det kan være svært at finde et job for unge med særlige behov. Kun 14 procent af de unge, der færdiggør en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, kommer i arbejde eller videreuddanner sig efterfølgende.
Det forsøger fem uddannelsessteder, herunder PMU i samarbejde med Morsø Kommune, nu at gøre noget ved.
Projekt ‘Joballiancen’ forpligter de næste fire år de pågældende uddannelsessteder til at sikre de udsatte unge et job. De får i den forbindelse samlet 9,2 millioner kroner som finansieres af en pulje under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Joballiancen består af:
- PMU i samarbejde med Morsø kommune
- Erhvervsskolen Vestjylland i samarbejde med Ringkøbing Skjern kommune
- Castberggaard med Hedensted kommune
- AspIT med Aabenraa og Sønderborg kommuner
- Mou Hotel med Aalborg kommune.
Projektet finansieres af STAR’s Pulje til bedre udslusning og overgang fra særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). De fem uddannelsessteder har fået 9,2 mio kr.
Foto: Morsø Kommune