Statsminister Mette Frederiksen (S) var klar i mælet i sin nytårstale: Flere udsatte børn skal tvangsfjernes så tidligt som muligt.

Disse anbringelser sker oftest i familieplejer, der har til formål at sikre barnet tryghed og omsorg, og som traditionelt set har skullet skabe et hverdagsliv, der til forveksling kunne ligne andre familier. Sådan forholder det sig ikke længere. Det skriver Kristeligt Dagblad. I hvert fald ikke bedømt ud fra det afsnit af den socialpolitiske redegørelse, som Social- og Indenrigsministeriet offentliggør i dag.

Analysen ”Karakteristik af plejeforældre” viser blandt andet, at plejeforældre bliver ældre, og derfor i mindre grad end tidligere har egne hjemmeboende børn. Den viser også, at plejeforældrene i mindre grad er tilbøjelige til at have et almindeligt arbejde ved siden af plejehvervet, at de oftere har en relevant fagspecifik baggrund, og at der samtidig er sket en stigning i antallet af plejebørn pr. plejefamilie, således at knap hver anden plejefamilie i dag huser mere end et plejebarn.

Udviklingen går mod en stigende professionalisering af plejefamiliehvervet, konkluderer analysen, og det er bekymrende, mener socialminister Astrid Krag (S):

– Det bekymrer mig, hvis vi efterhånden er begyndt at se plejefamilier, der i højere grad bærer præg af at være en form for ’mini-institution’ end en egentlig familie, siger hun og konkluderer, at:

– Analysen tænder en advarselslampe.

Foto: Claus Bech