Minister vil hjælpe coronaramte elever

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil slå corona-fraværsregler fast for ungdomsuddannelser.

Det skriver hun på Twitter.

– Sender brev ud til rektorerne på eud (erhvervsuddannelserne, red.) og gymnasiale uddannelser, så der ikke er tvivl om, hvordan fravær skal håndteres i lyset af corona, skriver hun.

– Dur ikke, hvis unge går i skole af frygt for fravær, hvis de har mistanke om at være smittede med corona.

Meldingen kommer, efter at Danske Gymnasiers Sammenslutning har fortalt, at der på flere af landets gymnasier hersker tvivl om, hvilke fraværsregler der gælder, når eleverne venter på at blive testet for corona eller venter på testsvar. Det kan få eleverne til at gå i skole, selv om de har mistanke om at kunne være smittet, fordi de frygter at få et for højt fravær.

Et højt fravær kan nemlig medføre både nedsættelse af SU’en og afgøre, om man skal op i fuldt pensum.

Sagen har fået SF’s uddannelsesordfører, Astrid Carøe, til at bede ministeren om at gå ind i sagen og slå fraværsreglerne fast overfor ungdomsuddannelserne.

/ritzau/

Forfatter

Related posts

Top