Moler og lystsejlere er ikke nok

Læserbrev af Keld Kortegaard, Nykøbing

Poul Kristensen skriver at Mors skal satse på moler og lystsejlere, dette er selvfølgelig ikke forkert, jeg syntes vi skal satse på alle former for turistgrupper.

Den nyeste gruppe og den gruppe med størst fremgang er autocamper turismen som er i enorm fremgang.

Det er vigtig at Mors kommer mere på banen over for denne gruppe specielt efter at der er afsagt dom som forbyder at opkræve gebyr for overnatning  på havnene medmindre at faciliteterne på havnen bliver brugt. Denne dom vil formodentlig gøre at havnene bliver mindre interesseret i at have autocamperen holdende.

Mange kommuner er derfor i gang med at lægge en strategi som gør at man er klar til at modtage den stigende mængde af autocampere.

Morsø Kommune skal selvfølgelig være helt fremme i skoen og tilbyde faciliteter der gør at de kommer til Mors. Seneste undersøgelse fra 2021 viser at hver autocamper i snit bruger 764 kr. Pr døgn.

Et forslag kunne være at invitere alle udbydere af overnatningsmuligheder for autocampere til et møde for at lægge en fælles strategi for at få autocamperne spredt over hele øen, og ikke bare i Nykøbing, til stor glæde for de handlende i lokalområderne.

Jeg tænker her på: Campingpladserne, havnene, pintrip, private stellpladser og kommunen.

Hvis man i dag som autocamperturist søger på visitmors kommer der kun nogle ganske få overnatningsmuligheder og ingen beskrivelse om hvor man kan servicere autocamperen, dette er ganske enkelt ikke godt nok.

Forfatter

Related posts

Top