Som en af kun 9 danske kommuner er Morsø Kommune ikke på myndighedernes bekymringsliste i forhold til smittetal.
89 af Danmarks 98 kommuner, herunder de nærmeste nabokommuner, har i øjeblikket et bekymrende smittetal set med myndighedernes øjne. Det fremgår søndag af Statens Serum Instituts (SSI) samlede opgørelse over antallet af smittetilfælde i landets kommuner de seneste syv dage.
Ifølge de seneste tal, som i skrivende stund er opgjort søndag, er der i Thisted Kommune registreret 42 ny smittetilfælde. I Struer, Skive og Lemvig Kommuner er der registreret 26, 31 og 9 tilfælde.
På Mors er der i samme periode kun registreret tre smittetilfælde.
De danske sundhedsmyndigheder har en bekymringsgrænse ved 20 smittede om ugen per 100.000 indbyggere – det såkaldte incidenstal. På Mors er incidenstallet 14,8
I Thisted Kommune er tallet 96,8, mens det i Struer, Skive og Lemvig Kommuner er hhv. 123,9 – 67,7 – 45,7.
Foto: Line Bloch Klostergaard, Region Nordjylland