I Skive har man en. Det har man også i Thy, Lemvig og Struer. Nu vil man også have sin egen handelschef på Mors, som skal være med til at booste detailhandlen på hele øen.
Den kommende chef ansættes af Mors Handel, som dog får et “tilskud” på 150.000 kroner af Morsø Erhversråd, som en del af den politiske aftale om næste års budget, til aflønning af den kommende handelschef. Den eventuelt resterende del af finansieringen skal findes blandt handselstandsforeningens medlemmer. Michael Hansen, der er formand for Mors Handel, er ikke vendt tilbage på redaktionens forespørgsel om en kommentar, men erhvervsrådet direktør Per Søndergaard siger følgende:
– Detailhandelen i fysiske butikker er generelt udfordret i mange byer i landet. Det gælder også på Mors, hvor den private beskæftigelse de senere år har været vigende.
Derfor finder han det positivt, at der nu sættes et øget fokus på detailhandlen på Mors og at indsatsen styrkes, i første omgang med ansættelse af en handelschef.
Den nye handelschef, som skal have det overordnede ansvar for bl.a. events og markedsføring, skal efter planen have kontor i Morsø Erhvervsråd’s lokaler.
Hvornår den nye handelschef, som endnu ikke fundet, ligger ikke fast på nuværende tidspunkt.
Arkivfoto