Mors-Thy Håndbold henter slovensk playmaker

Mors-Thy Håndbold har efterhånden truppen til den kommende sæson på plads.

Fredag aften meddeleler pokalmestrene i en pressemeddelelse, at man har hentet den 25-årige slovenske playmaker Andraz Velkavrh til klubben.

– Det er gået hurtigt fra den første kontakt og til, at jeg nu starter i Mors-Thy Håndbold om en måneds tid. Kontakten opstod mellem Niels Agesen (Ny cheftræner for Mors-Thy Håndbold, red.) og min tidligere træner, som hurtigt overbeviste mig om, hvilken klub Mors-Thy Håndbold er, fortæller Andraz Velkavrh der fulgte nøje med i sidste weekends Final 4-stævne i pokalturneringen.

– Jeg har selvfølgelig set de to vilde kampe fra Final4 og kan fornemme, at spillerne spiller med hjertet, og at Mors-Thy Håndbold har nogle fantastiske tilskuere, tilføjer han.

Lokale sponsorer står bag
Formand i Mors-Thy Håndbolds sportsudvalg, H.C. Andersen ser frem til at byde Andraz Velkavrh velkommen i Mors-Thy Håndbold.

At det er lykkes at hente sloveneren til klubben skyldes en økonomisk håndsrækning fra en række af klubbens sponsorer. Sponsorgruppen består af Thisted Forsikring, Sparekassen Thy, Thy-Mors Energi, Fredsø, HAMA, Dragsbæk, Tican, Ornestation Mors, Tømmergaarden, Reron, Spicer.dk, Geisler A/S og Hanstholm Fiskeauktion

Andraz Velkavrh, der bosætter sig i Nykøbing sammen med sin kæreste, kommer til at spille med nr. 31 på ryggen.

Foto: Mors-Thy Håndbold

Forfatter

Related posts

Top