Mors-Thy Håndbold har fået en fantastisk start på februar med sejr og videre avancement i Santander Cup og sejre over KIF Kolding og Sønderjyske Herrehåndbold efter aftenens brag i Skansen.
Hjemmeholdet viste sig ellers ikke synderligt gæstfrie og bragte sig hurtigt foran 2-0. Det hul lukkede Mors-Thy Håndbold med Mads Svane i spidsen hurtigt og effektivt ved at vinde de efterfølgende små seks minutter 8-0. Sønderjyske svarede imidlertid igen til 4-8 og 7-11 i en periode med 7-mod-6. Heldigvis bød Svend Rughave ind med to redninger på straffekast, og Mors-Thy Håndbold fortsatte med relativt let at finde målet. Det blev dog helt tæt til pausen, hvor stillingen var 16-17 i Mors-Thy Håndbolds favør.
Det forblev tæt efter pausen, hvor holdene fulgtes ad – dog hele tiden skiftevis lige og plus én til Mors-Thy Håndbolds side. Det blev plus to efter 40 minutters spil, da Malthe Bull sørgede for 21-23. Kasper Lindgren stod bag målet til 23-36, og Nichlas Hald øgede yderligt til 23-27.
Endnu en gang kom Sønderjyske tilbage i kampen, da en underlig udvisning til Gustav Sunesen blev dyr, og hjemmeholdet kæmpede sig tilbage på minus en. Her fik Nichlas Hald en mindre hovedrolle, da han først selv stod bag et mål til 28-30 og derefter startede opspillet via Magnus Norlyk til Victor Norlyks flotte vip-scoring til 28-31. Samtidig pillede Oliver Larsen glansen af Sønderjyske i den defensive ende, hvor han bød ind med nogle store og flotte redninger, og Marcus Midtgaard klaskede sin femte scoring ind i et presset angreb med løftet arm for passivt spil til 29-32. Mod slutningen af kampen fik Sønderjyske en udvisning, og Rasmus Madsen, Lasse Pedersen og Mads Svane stod bag Mors-Thy Håndbolds sidste scoringer til kampens resultat: 30-35.
Nu glæder vi os til hjemmekampen mod Nordsjælland Håndbold på fredag d. 28. februar kl. 20.00 i Thyhallen. Billetsalg til kampen her: https://shop.morsthy.dk/
Herreligaen, 19. runde: Sønderjyske Herrehåndbold – Mors-Thy Håndbold 30-35 (16-17)
Målscorere:
Mads Svane 11 (1)
Marcus Midtgaard 5
Kasper Didriksen 4
Lasse Pedersen 3
Rasmus Madsen 3
Nichlas Hald 3
Magnus Norlyk 2
Victor Norlyk 2
Malthe Bull 1
Kasper Lindgren 1
Oliver Larsen 8/24
Svend Rughave 3/16
Udvisninger: Sønderjyske 2, Mors-Thy Håndbold 2
Rødt Kort, direkte: Ebbe Stankiewicz, Sønderjyske
Stillinger undervejs: 2-0, 2-3, 2-5, 2-8, 6-10, 8-12, 13-14, 16-16, 18-19, 21-23, 23-27, 26-28, 28-31, 30-32
Tilskuertal: 1.728
Kommende kamp:
Herreligaen 20. runde: Mors-Thy Håndbold – Nordsjælland Håndbold
Fredag d. 28. februar kl. 20.00 i Thyhallen
Billetter: https://shop.morsthy.dk/
Kilde og foto : Morsthy.dk – Mors-Thy Håndbold