Mors-Thy hænger fortsat på i tabellen

Mors-Thy Håndbold er på ingen måde sat af i forhold til en kommende plads i slutspillet. Der mangler endnu en del kampe, men hvis niveauet fra fredagens sejr over TTH Holstebro fortsætter er der bestemt grund til optimisme.

På hjemmebane i Thy Hallen sendte Mors-Thy gæsterne tilbage til Holstebro med et nederlag på 34-26. Det faktum at gæsterne ligger på 2. pladsen i ligaen gør ikke præstationen mindre god – tværtimod.

– Det var en fantastisk flot præstation, og jeg er simpelthen så stolt af drengene. Det hele gik op i en højere enhed – vi spillede de bedste 2 x 30 minutter, vi har spillet i min Mors-Thy-tid, og vi viste et højt topniveau, som er meget imponerende med de unge spillere på vores hold. Flot forsvarsarbejde, flot angrebsspil, en pragtpræstation fra hele holdet, udtalte cheftræner Søren Hansen efter kampen til klubbens hjemmeside.

Mors-Thy Håndbold ligger på 9. pladsen med 12 point, kun to point efter GOG på 8. pladsen.

Foto: Morsthy.dk

Forfatter

Related posts

Top