Mors-Thy tildeler Aalborg første liganederlag i sæsonen

Mors-Thy Håndbold leverede den helt store overraskelse onsdag aften, hvor det lykkedes at besejre de regerende danske mestre Aalborg Håndbold. Det er fire år siden dét sidst skete, og samtidig er det Aalborgs første nederlag i denne sæson.

Hjemmeholdet kom foran 3-0 og formåede at holde aalborgenserne fra at score i kampens første 6 minutter. Ved pausen var stillingen 17-17.

Aalborg Håndbold startede bedst efter pausen, og kom hurtigt foran med tre. Heldigvis formåede Mors-Thy Håndbold at hænge på og kunne med en slutspurt i de sidste 10 minutter snuppe sejren med cifrene 33-30.

Mors-Thy Håndbold rykker med de to point op på 10. pladsen i tabellen.

/ritzau/

Arkivfoto: Mors-Thy Håndbold

Forfatter

Related posts

Top