Mors-virksomheden Haaning, som er leverandør af totalløsninger til fastfoodbranchen og som ligger i Vils, kører i øjeblikket kun på halv kraft.
Årsagen er, at fire medarbejdere er blevet testet positiv med corona-virus. Samtidig er flere af de smittedes kollegaer i karantæne, indtil der kan fremvises negative test. Det skriver Thisted Dagblad.
Ingen af de fire smittede har i følge direktør Ole Larsen vist symptomer på coronavirus.
Virksomheden er en nichebaseret fremstillingsvirksomhed som fabrikerer fastfood pavilloner, salgsvogne, shop-in-shop løsninger, moduler i plastmaterialer og træ samt specialinventar i træ og rustfrit stål.
Haaning A/S beskæftiger cirka 20 medarbejdere.