Mors-virksomhed omdanner bevaringsværdig landejendom til kontorbygning

Mors-virksomheden Outrup Vinduer og Døre har været med til at omdanne en bevaringsværdig landejendom fra 1877 i den idylliske Aalborg-bydel Gl. Hasseris til kontorbygning.

Den tidligere ladebygning på landejendommen Karensminde skulle indrettes til moderne kontorbyggeri, og det satte store krav til renoveringen, fordi bygningen, som nævnt, er klassificeret som bevaringsværdig. Outrup Vinduer og Døre har leveret vinduer samt rådgivet om, hvordan man bedst kunne modernisere og energioptimere ejendommen uden at gå på kompromis med bygningens oprindelige udseende.

Ejendommen netop blevet totalrenovereret, så det fremadrettet kan bruges som kontorlokaler af PR- og kommunikationsbureauet Publicity.

Foto: Publicity

Her er renoveringsarbejdet sket med nøje udvalgte byggematerialer, der ikke alene skal værne om ejendommens og ikke mindst bydelens oprindelige arkitektur, men også leve op til nutidens krav om funktionaliteter og indeklima. Derfor blev der blandt andet valgt energirigtige døre og vinduer fra vinduesproducenten på Mors, som også bevarer ejendommens oprindelige staldvinduer:

– Vi søgte en vinduesløsning, der levede op til standarderne for moderne kontorbyggeri, men som samtidig komplimenterede bygningen og bydelens oprindelige udtryk. Ladebygningen er nemlig klassificeret bevaringsværdig og er dermed underlagt en række lovmæssige restriktioner og krav til vinduernes farve, størrelse og udformning, som selvfølgelig skulle overholdes. Og her er det lykkedes os i samarbejde med Outrup at nå frem til en løsning, der fortsat værner om det oprindelige udtryk, fortæller direktør i Publicity, Esben Lind.

Outrup Vinduer & Døre har leveret vindues- og dørpartier til bygningen, som dels energioptimerer ejendommen og dels bevarer bygningens udtryk, fortæller direktør hos Outrup, Henrik Nyby:

Foto: Publicity

– Vi har stor respekt for klassisk byggeri og går derfor til opgaven med stor omhu og omtanke. I Karensmindes tilfælde monterede vi en række vinduer på indersiden af de eksisterende staldvinduer, så vi dermed kunne bevare ejendommens oprindelige udtryk og samtidig energioptimere efter nutidens standarder, forklarer han og fortsætter:

– Det betyder, at Publicity nu har fået topmoderne kontorfaciliteter, der på charmerende vis bærer præg af ladens tidligere formål og således også matcher resten af bydelen.

Foto: Publicity

Forfatter

Related posts

Top