Mors : vuggestue- og børnehavebørn indtager plejehjem

Fredag bliver der skruet helt op for fredagshumøret, når vuggestue- og børnehavebørn fra M.C. Holms Børnehus indtager plejecentrene Fjordglimt og Støberigården i Nykøbing Mors.

Der starter nemlig to nye legestuer som et samarbejde mellem Børnehuset og plejecentrene, og de vil fremadrettet mødes fast til Leg på plejehjem – med sang og leg med sæbebobler, silketørklæder og rasleæg.

Foreningen Samværd står bag opstartskurset og er med til at hjælpe legestuerne igang. Ønsket om at starte legestuerne går helt tilbage til Kulturmødet Mors, hvor Samværd arrangerede en legestue og flere lokale ildsjæle blev nysgerrige på konceptet. Institutionerne havde ikke selv økonomien til det, så lokale erhvervsdrivende har støttet op om projektet.

Det er derfor også noget helt særligt, at de to Leg på plejehjem-legestuer starter op for første gang på Mors.

Legestuen mellem vuggestuen og Fjordglimt begynder kl. 09.45 på plejecentret Fjordglimt Børnehaven og Støberigården mødes og begynder kl. 11 på plejecentret Støberigården.

Jyske Bank, Flügger Farver, HJ BYG, Morsø Tømrer- og Snedkerforretning, Morsø VVS – Teknik, Electric Mors og Hama har støttet projektet.

Kilde : Foreningen Samværd
Foto : Arkiv

Forfatter
Top