En 48-årig mand fra Mors er blevet sigtet for at dyrke cannabis i sin have.
Politiet ransagede torsdag eftermiddag kl. 17 mandens bolig på Blåborgvej i Rakkeby ved Karby. I den forbindelse blev der fundet syv cannabisplanter.
– Det lyder måske ikke af så meget, men omregnet giver det 200 gram hash, fortæller politikommissær ved lokalpolitiet i Thisted Jørgen Jensen.