Morsingbo løber 5 marathon på 5 dage

Interessen for at løbe tog for den 46-årige Charlotte Møller Bysted fra Sillerslev for alvor fart tilbage i 2018.

Her begyndte hun at løbe i Pinen og Plagen, og havde på daværende tidspunkt alene løbet 3 halvmarathon. Senere på året deltog hun i sit første marathon. Siden er det blevet til yderligere 44 marathon-løb, og til september debuterer hun i Mors 100 Miles.

Hun er den eneste kvindelige deltager fra Mors og derudover har kun to andre Mors-kvinder forsøgt at gennemføre ultraløbet. Og chancen for at gennemføre er bestemt til stede. For tiden løber Charlotte Møller Bysted 90 kilometer om ugen og derudover en marathon hver 14. dag.

Det var ellers ikke løbeskoene, som stod forrest i skoskadet – det gjorde derimod cykelskoene. I teenage-årene var det nemlig udfordringerne på jernhesten, der optog hende. 3 år blev det til hos Morsø Cykelklub med et utal af sejre til følge. Højdepunktet for sejrene i denne periode var her det jyske mesterskab, som blev vundet to år i træk.

Som opvarmning til Mors 100 Miles har Camilla Møller Bysted i uge 27 sat sig for at løbe fem marathon på fem dage i fem forskellige regioner.

Mors 100 Miles-løbet afvikles den 4. september.

Forfatter
Top