En 68-årig mand fra Mors er blevet sigtet for ikke at have overholdt sin ubetingede vigepligt.
Lørdag morgen kl. 08.44 kom han kørende i sydlig retning ad Skårupvej nord for Sjørring. I krydset Trapsandevej/Dollerupvej fortsatte ud i krydset uden at holde tilbage. Derved blev han ramt i siden af en anden bil, som kom kørende ad Trapsandevej i østlig retning. Den bil blev ført af en 52-årig mand fra Løsning ved Aarhus.
Ingen personer kom heldigvis noget til. Til gengæld kan politiet berette om “betydelig materiel skade”.
Foto: Thomas Tolstrup