53-årige Jesper Dalstrup fra Karby på Mors overtager pr. 1. marts virksomheden JK Shipping, der blandt står for Livøoverfarten med skibet Bertha K.
Den ny reder er uddannet smed og sætteskipper og har senest i 2020 sejlet som skipper på både M/S Svanen og M/S Bertha-K:
– Så han har en rigtig god ballast til at kunne drive rederiet videre i samme gode ånd, udtaler den nuværende ejer Jette Kobber i en pressemeddelelse.
Jesper Dalstrup’s første opgave for den kommende sæson bliver, at få bemandingen på plads og få skibene gennem det årlige syn.
JK Shipping, der lige nu har hovedsæde i Faaborg på Sydvestfyn, arrangerer sejladser og oplevelser i hele Danmark.
Arkivfoto Morsø Turistbureau