Morsø Bustrafik har modtaget et diplom som det synlige bevis på virksomhedens kreditværdighed.
Sammen med 10 andre virksomheder inden for “Rutekørsel, fjerntrafik og skolebusser” opnår Morsø Bustrafik kreditværdigheden A.
Det er Bisnode, som er blandt Europas førende data- og analysvirksomhederm som har uddelt hæderen.
– En virksomheds kreditrating er et udtryk for dens kreditværdighed og evne til at overleve. Ratingen er udregnet ud fra en matematisk algoritme, som er baseret på flere end 2.400 beslutningsregler. Disse beslutningsregler har udgangspunkt i delbedømmelserne grunddata, ejerforhold, økonomi og betalingserfaringer, skriver Bisnode på sin hjemmeside.
Kreditratingen A dækker over, at virksomheden er kreditværdig – altså en virksomhed med tilstrækkelig evne til at imødekomme aktuelle betalingsforpligtelser.