Morsø Erhvervsråd uddelte hæder til Rokkjærs og DFI-Geisler

Da Morsø Erhvervsråd torsdag aften holdte sin årlige generalforsamling blev der traditionen tro uddelt to priser: Den Gyldne Musling og Den Gyldne Østers.

Iværksætterprisen Den Gyldne Musling går i år til Line Hagen Rokkjær, der ejer og driver Rokkjærs Guld Sølv Ure i gågaden i Nykøbing.

– Det er en stor ære at blive anerkendt – det havde jeg ikke drømt om, da jeg for 3 år siden startede op, lyder det dagen derpå fra Line Rokkjær.

Som 25-årig foretog hun et af de største impulskøb i sit liv, da hun fra den ene dag til den anden købte den forretning, hun stadig er chef for:

Trods en hård opstart i 2018, med udfordringer fra flere fronter, gav det kun årets prismodtager mere blod på tanden til at løfte butikken i en helt ny og moderne retning, med livsstilsortiment og fokus på de nye trends.

– Kunderne har taget godt imod nyhederne i butikken, men også på de sociale medier hvortil webdelen har stor succes. Kombinationen med fysisk butik, online awarenes og nethandel har givet overraskende god synergi og omtale lokalt – men også givet genlyd hos leverandørerne, der nu selv ringer og vil være en del af Rokkjærs brandmix, fortæller en storsmilende Line Rokkjær.

Den Gyldne Musling uddeles af Morsø Erhvervsråd og blev første gang uddelt i 2018.

Initiativprisen Den Gyldne Østers går i til DFI-Geisler, som går forrest i den grønne omstilling.

Bordpladeproducenten beskrives som en dedikeret virksomhed, der virkelig er på forkant med den grønne omstilling. Blandt andet er der blevet ansat en bæredygtighedsansvarlig til at gå den ekstra grønne mil.

Den Gyldne Østers 2021 gik til DFI-Geisler. Foto: Morsø Erhvervsråd

Foto: Morsø Erhvervsråd

Forfatter

Related posts

Top