Morsø Festival: -Billetsalget går strygende

Om godt en uge er der igen Morsø Festival på Outrup Stadion, og efter nogle svære år tegner billetsalget lyst.

Johnny Markussen fra festivalen fortæller til Morsø Folkeblad, at der på nuværende tidspunkt er solgt omkring 800 billetter til privatpersoner. Målet er at sælge 1.000 billetter i forsalg.

Tæller man sponsorbilletterne med er der på nuværende tidspunkt solgt 1.200 billetter.

I alt skal der bruges 200 frivillige, og selvom der stadig mangler omkring  20 frivillige er festivalens bestyrelse fortrøstningsfuld.

Festivalen der har mere end 30 år på bagen afvikles lørdag den 17. august, og har i år navne som Lars Lilholt Band, Birthe & Feel Good Band samt Rasmus Seebach Tribute på plakaten. Dertil kommer flere lokale bands.

PR-Foto

Forfatter

Related posts

Top