Morsø Festival løfter sløret for dele af næste års program

Med håbet om, at der kommer til at ligge mange billetter til næste års Morsø Festival, er arrangørerne begyndt at løfte sløret for dele af næste års musikprogram.

Der bliver tale om flere gengangere; altså optrædende, der tidligere har besøgt den lille festival på Mors. Således er Lars Lilholt Band og Dressed for Roxette, der spiller covernumre, blevet præsenteret som en del af musikprogrammet næste år.

Men der bliver også plads til nye navne. Således har Fyr & Flamme, der tidligere på året vandt det danske melodigrandprix, meldt sin ankomst til næste års festival.

Flere artister vil den kommende tid blive præsenteret.

Billetsalget starter den 1. december. Morsø Festival finder sted på Outrup Stadion den 20. august 2022.

Foto: Morsø Festival

Forfatter

Related posts

Top