Morsø Gymnasium sender elever i bootcamp

Elever fra Morsø Gymnasiums innovationshold var mandag og tirsdag på Innovations bootcamp afholdt af Nordjyske Nyskabere.

Nordjyske Nyskabere er Regionsrådets innovationskonkurrence, hvor det handler om at udvikle ideer, som skaber værdi. Det kan både være økonomisk, samfundsmæssigt eller på helt andre måder.

Morsø Gymnasium stiller i år med fem hold, som hver har en chance for at komme videre til semifinalen d. 1. november. Sidste år nåede holdet fra Morsø Gymnasium helt til finalen, hvor de fik en samlet 2. plads blandt alle de deltagende hold.

Som opvarmning til konkurrencen er der blevet afholdt en workshop på skolen, hvor eleverne afprøvede forskellige arbejdsprocesser fra idé og til produkt. Derudover var alle eleverne også til foredrag på BILA, hvor den tidligere minister Tommy Ahlers fortalte om sine erfaringer som iværksætter og springet fra erhvervslivet og til politik. Så eleverne var fagligt og inspirationsmæssigt godt rustet til bootcampen.

Bootcampen fandt sted i Tranum Strand Ferie- og Kursuscenter.

LÆS OGSÅ:

Iværksættere fra Morsø Gymnasium klar til finale

Foto: Morsø Gymnasium

Forfatter

Related posts

Top