Imorgen genåbner genbrugspladsen i Nykøbing.
For at minimere kø-dannelser er det blevet besluttet, at der kun er adgang til pladsen, når man kommer kørende fra Nykøbing by.
– Det betyder således, at der er venstresving forbudt, når I kommer kørende mod Nykøbing og gerne vil ind på genbrugspladsen, skriver Morsø Kommune på sin facebook-side.
Derudover bliver der indført følgende regler, for at minimere smitte-risikoen
- Max. 10 biler ad gangen
- Kun 2 personer pr. bil
- Brug egne haveredskaber
- Brug egne handsker
- Hold afstand
Derudover er genbrugsbutikken og Sindbjerg Depot stadig lukket.
– Vi vil også opfordre til, at I måske stadig bliver hjemme her det første stykke tid, da der naturligt vil være run på – når vi åbner fra i morgen tirsdag, slutter kommunen sit opslag på facebook.