Morsø Kommune ligger fortsat under bekymringsgrænse

Morsø, Norddjurs, Bornholm, Ærø og Samsø er de eneste kommuner i Danmark, som ikke har et bekymrende smittetal set med myndighedernes øjne.

Det fremgår af Statens Serum Instituts (SSI) daglige opgørelse over antallet af smittetilfælde i landets kommuner. Tallene dækker over de seneste syv dage, og senest opgjort igår.

De danske sundhedsmyndigheder har en bekymringsgrænse ved 20 smittede om ugen per 100.000 indbyggere – det såkaldte incidenstal.

Torsdag ligger 93 af Danmarks 98 kommuner altså over den grænse.

På Mors er incidenstallet uændret i forhold til igår, nemlig 9,9. Det vil sige, at der ikke er registreret yderligere tilfælde end de to, der også var registreret i onsdags.

Med 52 smittetilfælde den seneste uge stiger incidenstallet i Thisted til 119,9. I Lemvig Kommune er tallet helt oppe på 157,4. I Struer Kommune ligger incidenstallet på 114,3, mens man i Skive Kommune ligger på 54,6.

Foto: Line Bloch Klostergaard

Forfatter

Related posts

Top