Morsø Kommune opjusterer nu på frekvensen af coronatest af de ansatte på både ældre- og socialområdet. Senere følger test af de ansatte på dagtilbud-området.
Indtil nu er medarbejderne på ældreområdet blevet testet en gang om ugen. Fremover bliver det opjusteret til to ugentligt. Test-metoden er de såkaldte PCR-tests, som foretages med en vatpind i svælget.
Derudover vil de ansatte på socialområdet blive testet en gang om ugen med de såkaldte lyntests, der foregår gennem næsen.
– Derudover er vi i gang med at forhandle med leverandøren i Region Nordjylland omkring lyntests på dagtilbud-området. Der håber vi, at kunne gå i gang i næste uge, men vi afventer endelit svar, fortæller Rasmus Andreasen, der er faglig kommunikationsleder i Morsø Kommune.
LÆS OGSÅ:
Foto: Line Bloch Klostergaard, Region Nordjylland