Morsø og Thisted Kommune udliciterer færrest opgaver

Mens Hjørring Kommune har lagt 60 procent af driften og vedligeholdelsen af de kommunale veje, parker og grønne områder ud til private virksomheder, så kniber det mere for en række af de andre nordjyske kommuner, herunder Morsø og Thisted.

Det ærgrer Dansk Byggeri Nordjylland:

– Der er god økonomi i at lade private stå for veje, parker, snerydning og andre tekniske opgaver. Men de nordjyske kommuner ligger samlet set under landsgennemsnittet. Jeg vil håbe, at flere kommuner vil få øjnene op for de gevinster, der er ved at udlicitere, siger formand for Dansk Byggeri Nordjylland, Henrik Krogh Holm.

I Morsø og Thisted kommuner er man mest tilbageholdende med at give de private virksomheder chancen. Her er kun lidt mere end en fjerdedel af opgaverne på de tekniske områder udliciteret. Mens det i Vesthimmerlands, Læsø, Jammerbugt og Frederikshavn kommuner er over 40 procent og i Hjørring altså over 60 procent.

Dansk Byggeri Nordjylland opfordrer derfor de kommuner, der ligger i bunden af listen, til at besøge dem i toppen for at lade sig inspirere, for der er store summer at spare ved at udlicitere. Undersøgelsen viser, at de nordjyske kommuner vil kunne spare over 52 millioner kr. til sammen, hvis alle kommuner skruede op for deres udlicitering af de tekniske opgaver, så den kom op på niveau med de 10 procent bedste kommuner i landet.

Arkivfoto

Forfatter

Related posts

Top