Morsø U-Landsforening havde med støtte fra CISU (Civilsamfund i Udvikling) stor succes med deres stand i “foreningsgaden” i Munkegade til Kulturmødet 2022. Masser af spændende varer blev solgt, samtaler og interesserede spørgsmål opstod – og masser af støtte gik til kvindegrupper og producenter, som har fremstillet varerne fra Tanzania, der var at finde på standen.
Udover at se eller købe spændende varer fra Tanzania og dermed støtte kvindegrupper og producenter, der fremstiller varerne fra Tanzania, var det også muligt at få oplysninger om foreningens projekter og se de nye foldere. Det var muligt at se film, der viser hvordan dagligdagen er i Bukoba, og ligeledes kunne man opleve de arbejdende bestyrelsesmedlemmer fremstille forskellige varer, herunder rygsække af flot khanga stof fra Tanzania, en basket cooker som en moderne høkasse, så man sparer strøm, når man laver mad, samt bivoksklæde og bivoksposer til opbevaring af mad, så man undgår at bruge stanniol og madfilm.
Derudover var det muligt at deltage i en quiz med 10 spørgsmål, som relaterer sig til foreningens arbejde. Vinderen blev fundet til kulturmødet, og den blev udtrukket af sekretariatsleder Jeef Bech fra CISU.
Vinderne blev:
Caroline Arentsen, Bjergby, Mors – vinder af en Basket Cooker
Mie Storgaard, Viborg – vinder af en rygsæk ”3-i-en”
Jørgen Bruntse, Nørlem, Lemvig – vinder af en bivokspose og et bivoksklæde