Mulighed for sne i luften i weekenden

Imens julemåneden kommer tættere på, er der nok flere og flere, der håber på, at sneen kommer. Sidst på søndagen kan det være, at det sker.

Inden da vil det danske vejr dog byde på regn og slud. Det fortæller Trine Pedersen, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), fredag morgen.

Fredagen vil være præget af byger. Det meste vil vise sig som regn, men i perioder kan det godt slå over i slud – især i Jylland. Derudover er forventningen, at der kommer færre byger i resten af landet.

Ellers bliver det en “forholdsvis skyet dag”. I perioder vil der være mulighed for lidt sol, og temperatuerne vil ligge på to til seks graders varme. Der vil være koldest i Nordjylland og varmest ude ved kysterne. Det forventes ikke, at det eventuelle slud kommer til at lægge sig.

Når det bliver lørdag vil der nok komme flere byger sammenlignet med fredag. De vil være mere “jævnt fordelt” ifølge den vagthavende meteorolog. Temperaturene vil både natten til lørdag og søndag være mellem lige under frysepunktet til tre til fire plusgrader.

Søndag kommer der også byger, og luften bliver “koldere og koldere”, fortæller Trine Pedersen.

– Vinden drejer længere og længere op mod nordøst. Vi nærmer os mere og mere generelt slud i bygerne. Måske endda sne hvis vi er meget heldige sidst på søndagen.

Forfatter
Tags , ,

Related posts

Top