Muligheder for nyuddannede akademikere på Mors

Da Tobias Trillingsgaard fra Skive afsluttede sin femårige kandidatuddannelse på Aalborg Universitet, var det ikke et job med vinduer og døre på Mors, der lå i hans fremtidsplaner.

Men Tobias Trillingsgaard, der er uddannet inden for IT, fik muligheden for at være med i et to-årig traineeforløb hos Outrup Vinduer & Døre, og nu halvandet år efter, er han glad for, at han tog imod den.

– For mig var det vigtigt, at jeg kom et sted hen, hvor jeg fik ansvar og stor mulighed for udvikling, siger han.

Og det er netop chancen for at få lov til at sætte sit eget præg på tingene, han mener, tiltrækker akademikere.

Gennem traineeforløbet hos virksomhedens direktør, Henrik Nyby, har Tobias Trillingsgaard derudover fået en stor forretningsforståelse, for som trainee får de ansatte indblik i, hvordan hele virksomheden fungerer.

– Kandidaterne kommer med helt ind i maskinrummet, hvor de strategiske beslutninger bliver taget, og det er til gavn for alle parter, forklarer Henrik Nyby.

Succesen med traineeforløbet har givet virksomheden mod på mere og de søger nu en ny trainee.

Foto: Outrup Vinduer & Døre

Forfatter

Related posts

Top