Udbruddet af mund- og klovsyge i Tyskland har for alvor skabt røre i det europæiske marked for grisekød. Det er især stop for eksporten af fersk og frossen svinekød fra Tyskland til England, der for alvor skaber uro i markedet, lyder analysen fra Tican i Thisted.
De engelske kunder har haft travlt med at afdække deres importbehov fra andre lande i EU på produkter som kamme og brystflæsk.
På salget til markeder som Australien og Kina har nedlukningen af tysk eksport ikke haft nogen betydning, da Tyskland i forvejen ikke er godkendt for eksport her til.
Tican forventer, at hvis eksportforbuddet fra Tyskland til lande som Canada og Korea opretholdes, så vil det medføre en stigende efterspørgsel, også på danske varer fra de pågældende lande.
Foto : Tican