Over to millioner – 2.130.570 – har fået mindst ét vaccinestik mod coronavirus i Danmark.
Det svarer til 36,4 procent af befolkningen, viser en opgørelse fra Statens Serum Institut søndag.
1.252.184 har modtaget to stik eller er vaccineret med Johnson & Johnson, der kun kræver ét stik, og er dermed færdigvaccineret. Det svarer til 21,4 procent af befolkningen.
På Mors har 8069 fået mindst ét stik svarende til 40,2% af de godt 20.000 indbyggere. Godt 5.300 morsingboer er færdigvaccineret.
I Thy har 16.167 personer fået ét stik svarende til 37,5% af de cirka 43.120 indbyggere i Thisted Kommune. Godt 10.310 thyboer er færdigvaccineret.
Tallene for Thisted og Morsø Kommuner er opgjort mandag eftermiddag af Statens Serum Institut.
Foto: Line Bloch Klostergaard