Nationalparkcenter Thy slår dørene op

Det nybyggede Nationalparkcenter Thy ved landingspladsen i Nr. Vorupør står næsten færdigt.

Endnu mangler der lidt sand på toppen af centeret, som er bygget direkte ind i de eksisterende klitter. Derudover mangler det sidste teknik at blive installeret. Men nu kan folkene bag ikke vente længere.

Derfor bliver dørene fra i dag og sommeren over åbnet i tidsrummet 10-17, så nysgerrige kan få et smugkig på det nye center.

– Vi håber, I har tid til at komme forbi til et smugkig henover sommeren, mens I hjælper os med at finde ud af, om det hele kører, som det skal, skriver Nationalpark Thy på facebook.

Første spadestik til det over 30 millioner kroner dyre center blev taget i januar 2020.

Forfatter

Related posts

Top