Natlig fartkontrol koster to morsingboer kørekortet

Midt- og Vestjyllands Politi var natten til lørdag ude med en lasermåler på både Thisted Kystvej, Østerbakken og Aalborgvej i Thy.

Kl. 02.06 blev en 23-årig mand fra København på Thisted Kystvej målt til at køre så meget for stærkt, at det nu koster ham et klip i kørekortet. Konsekvensen blev den samme for en 18-årig mand fra Thy, da han en times tid senere ligeledes blev målt til at køre for hurtigt samme sted.

Kl 03.27 kørte en 29-årig mand fra Mors så hurtigt på Østerbakken, at politiet på stedet har nedlagt påstand om en frakendelse af kørekortet. Det samme gør sig gældende for en 25-årig mand, ligeledes fra Mors, der kl. 04.55 kørte alt for hurtigt på Aalborgvej.

Foto: Kim Matthäi Leland

Forfatter
Tags

Related posts

Top