Nedbrud skyldes ikke hackerangreb

Opdatering: Morsø Kommune oplyser i en mail til LimfjordUpdate.dk, at fejlen omsider er fundet og udbedret. 

I snart en uge har teknikken på Morsø Kommunes hjemmeside voldt problemer.

Dog mistænker man ikke hverken et hackerangreb eller en virus, lyder det fra kommunikationskonsulent Brian Møller Nielsen:

– Det er der i hvert fald ikke noget der tyder på, og vi har haft folk til at kigge grundigt på det i systemet, forsikrer han.

Lige siden nedbruddet i sidste uge har kommunen forsøgt at løse problemet med sine eksterne samarbejdspartnere. Og løsningen ligger altså ikke lige for:

– Vi har ikke helt oplevet det på denne måde før. Der er både kommet mulige bud på årsag og løsninger fra vores samarbejdspartnere, og de bliver afprøvet, fortæller Brian Møller Nielsen.

Nedbruddet skaber frustration på flere plan – både for borgerne mens også for kommunens ansatte. Heldigvis virker de ansattes telefoner og e-mails fint:

– Så der kan man også kontakte os indtil vi får udbedret problemet og får en stabil hjemmeside igen. Vi håber meget snart, at problemet er udbedret, slutter Brian Møller Nielsen.

 

Forfatter

Related posts

Top