netIP solgt til kapitalfond for 375 mio. kroner

IT-virksomheden, der har hovedsæde i Thisted, er blevet købt af en kapitalfond.

Prisen lyder på 375 millioner kroner.

Det meddeler administrerende direktør Martin Kjølhede:

– Som hovedaktionær og administrerende direktør har jeg valgt at sælge netIP per 23. juni 2022 til kapitalfonden Adelis Equity for at tilføre kompetencer og skabe nye muligheder for udvikling i vores it-virksomhed, lyder det fra Martin Kjølhede.

Adelis Equity er, fortæller Martin Kjølhede, en ansvarlig og robust kapitalfond med gode brancheerfaringer inden for it- og tech-branchen:

– De skal hjælpe netIP på vores vækstrejse for at sikre en sund og bæredygtig forretning, siger Martin Kjølhede, der med ejerskiftet samtidig stopper som direktør.

– Til gengæld fortsætter jeg som medejer og bestyrelsesmedlem. Ligeledes indtræder Adelis Equity i bestyrelsen, og den daglige ledelse overlader jeg trygt til de tre nuværende direktører, som består af CCO Brian Vesterbæk, CFO Birgitte Lukassen og COO Joakim Halvorsen, fortæller Martin Kjølhede.

NetIP råder over afdelinger i Herning, Holstebro, Viborg, Aalborg, Aarhus, København og Thisted.

LÆS OGSÅ:

NetIP er tilbage på rette kurs efter fyringsrunde i foråret

 

Forfatter

Related posts

Top