Thisted Bryghus er blevet nomineret til Årets Bryghus 2021.
– Thisted Bryghus har en konstant høj kvalitet, benytter gerne lokale råvarer, og har et stort udvalg af økologiske øl, står der blandt andet i nomineringen til fornemme pris.
Thisted Bryghus har tidligere vundet prisen og det endda tre år i træk; i 2015, 2016 og 2017.
Afstemningen er for medlemmer af Danske Ølentusiaster og findes på deres hjemmeside www.ale.dk.
Prisen uddeles på det vindende bryggeri af landsformand Klaus Rehkopff i december.
Foto: Thisted Bryghus