Nordjylland halter langt efter i vaccinationen af 50-59-årige

Mens størstedelen af de 55-59-årige i Region Hovedstaden er i gang med at få deres vaccine mod Covid-19, så halter Region Nordjylland gevaldigt efter. Det skriver TV2 Nord.

Her er godt 17 procent af de 55- til 59-årige ved at få deres stik. I Region Hovedstaden er det cirka 8 ud af 10, som har fået deres stik. Også de øvrige af landets regioner er hurtigere med at få vaccineret den pågældende aldersgruppe. Eksempelvis ligger Region Midtjylland på godt 43 procent.

Men det betyder ikke nødvendigvis, at vaccineudrulningen er dårligere i Nordjylland. Der er bare flere i den aldersgruppe i den nordjyske region, set i forhold til andre regioner, lyder forklaringen.

Procentuelt modtager region Nordjylland samme mængde vacciner, som de øvrige regioner gør, og derfor vil forskellene også blive indhentet på længere sigt.

Foto: Lene Pedersen

Forfatter

Related posts

Top