En reform af udligningssystemet er noget af det regeringen har på sin dagsorden. Det er et system, der ligesom middelalderhelten Robin Hood tager fra de rige og giver til de fattige.
Udligningssystemet sender altså penge fra landets rigeste kommuner til de fattigste. Systemet skal at sikre, at der ikke er store forskelle i den kommunale service i landets kommuner.
Politikerne skal i den kommende tid forhandle om en reform af udligningssystemet, så det bliver mere fair.
I Thisted Kommune modtager man 367 millioner kroner i år, og hvis de penge blev trukket ud af budgettet ville det være svært at opretholde det nuværende serviceniveau.
Blev udligningen afskaffet, ville flere kommuner i hovedstaden kunne sætte skatten kraftigt ned, mens den ville stige en hel del i flere provinskommuner. Det skriver DR.
I Thisted ville man for eksempel ville skulle hæve skatte med over fem procentpoint til 30,8%. I Morsø Kommune ville skatte skulle hæves endnu mere, nemlig med næsten ni procentpoint til 34,3%. Morsø Kommune modtager i år 271 millioner kroner fra udligningsordningen.
Thisted Kommune
– Modtager i år 367 millioner kroner fra ordningen
– Hvis udligningen forsvandt ville skatten skulle hæves fra 25,5% til 30,8%
Morsø Kommune
– Modtager i år 271 millioner kroner fra ordningen
– Hvis udligningen forsvandt ville skatten skulle hæves fra 25,8% til 34,3%
Struer Kommune
– Modtager i år 168 millioner kroner fra ordningen
– Hvis udligningen forsvandt ville skatten skulle hæves fra 25,3% til 30,3%
Lemvig Kommune
– Modtager i år 133 millioner kroner fra ordningen
– Hvis udligningen forsvandt ville skatten skulle hæves fra 25,2% til 29,1
Du kan se hele DR’s interaktive kort HER